Næn

Huay Yang en lille del af det rigtige Thailand

Jeg kan ikke skrive det på thai, men når de udtaler navnet på de unge munke, så lyder det som "næn".

Da vores lille ven Fork skulle i tempel, fik vi lov til at følge ham på den store dag som hans "familie".

Det blev til en god oplevelse, som vi lige sætter lidt ord på her.

Fork fortjener egentlig sin helt egen side, men det må blive en anden gang.

Aftenen før det hele skulle foregå, var Fork i templet for at få fjernet hårpragten.

Han skulle sove i templet om natten, så vi hjalp ham med at sætte et myggetelt op på sove-salen.

Om morgenen blev vi sat til at pudse messing Buddhastatuer i legemesstørrelse med en lille klud og en flaske Brasso - fast arbejde.

 

Da vi kom ned til templet hvor det hele skulle foregå startede vi med at gå rundt om templet 3 gange. Jeg fik en munkedragt i armene og tænkte lige, hvad gør en klog?

Drengene stod foran en lang dag med traditioner, så Fork blev lidt træt. Den ældre munk var rigtig rar og støttede de trætte drenge.

Der hører tre stykker orange klæde til dragten. Underbukser indgår ikke. Det medførte en del fniseri hos drengene.

Dagen var lang og hård for drengene, men de var stolte da de endelig var iklædt den eftertragtede dragt. Når de er dragten må ingen røre dem, heller ikke forældrene, men flere krammere blev da uddelt alligevel. Fork blev nu ikke så glad for munketilværelsen, men det gik.