Kryb og kravl

Huay Yang en lille del af det rigtige Thailand

I Thailand er der kryb og kravl, slanger, scorpioner, edderkopper osv., men man skal være heldig/uheldig for at se dem. Generelt bryder de sig mindre om os end vi om dem.

De fleste er ufarlige for mennesker, men enkelte slanger skal man nok ikke ligefrem opsøge.

Fætteren på billedet er nok en af dem man skal holde sig fra, og Helle holder da oså sine fødder i tryg og sikker afstand, tryg fordi kræet er kørt over og allerede er død. Holdt i halen (hvis en slange har sådan en), er den nok 2 m. lang.

Overalt i Thailand findes de små beige gekkoer. De generer ingen, og de er så sky at man ikke kommer i nærheden af dem, men de snupper en masse små insekter til stor glæde for dem og os. Altså, dem skal man bare lade være i fred.

Den lille fyr herover ser vi engang imellem på terrassen, og her kigger den ind i stuen. Den er også meget sky, så vil du studere den nærmere, gælder det om ikke at rokke med så meget som et øre.

 

Herunder kan lige ses en velcamufleret grøn slange som vi nær havde kørt over. Den er næsten usynlig og iøvrigt ufarlig.